Museet
Mennesker, der fascinerer. Kunst, der overrasker. Malerier, design og prægtige sale med svimlende lofter.

Velkommen indenfor på Frederiksborg. I Kongefløjen og Prinsessefløjen på Frederiksborg finder du vores faste udstillinger og særudstillinger. I kirkefløjen finder du Slotskirken og Riddersalen med fyrstegalleri og gobeliner fra gulv til loft. Vores kulisse, Frederiksborg Slot, er et tidligere nationalt symbol, genopført som museum efter i århundreder at have været jagt- og pragtslot for de danske konger.

Det finder du i vores
faste udstillinger
Frederiksborg er et nationalt portrætgalleri og et nationalhistorisk museum. Portrætgalleriet og de mange malerier og genstande er en del af vores faste udstillinger. Sammen med vores særudstillinger er den faste samling perspektiver på historier om Danmark.
En del af den faste samling
Danmarks Nationale Portrætgalleri
Portrætsamlingen starter i Audienssalen med de første Oldenborgske Konger. Herefter er portrætsamlingen en del af de faste udstillinger fra 1500-tallets magtfulde kvinder til de nyeste portrætter af videnskabsmænd og Frederik 10.
Du finder historiemalerierne...
... i den faste samling. Primært perioden 1660-1800. I perioden 1800-1900 ses flere bataljemalerier og mindre landskabsmalerier. Museets stifter, brygger J.C. Jacobsen, ønskede at skabe en stor billedbog over Danmarks historie for at styrke danskernes selvværd efter et hårdt 19. århundrede. Frederiksborg er derfor fyldt med fortællende historiemalerier, som med 1800-tallets nationalromantiske blik i høj grad har formet vores syn på landets historie.

Kunstgenstande
Design
I de faste udstillinger er den enorme portræt- og historiemalerisamling suppleret af interiører som kongeligt porcelæn, sølvtøj, ure, kunstgenstande og møbler, der sammen med Frederiksborgs arkitektur vidner om dansk kulturhistorie. Oplev fx Den Gottorpske Himmelglobus i den faste udstilling 1660-1800 eller det første porcelæn fra Den Kongelige Porcelainsfabrik i den faste udstilling 1800-1900.
Kig ind i vores faste udstillinger
Fast udstilling1500-1660
Fast udstilling1660-1800
Fast udstilling1800-1900
Fast udstilling1900 - i dag
- Fast udstilling
Ordenskammeret
Det skal du opleve!
Pragtrum - og mere du skal se!
De store pragtrum er en del af museumsoplevelsen og giver et indblik i tidens magt og pragt. Husk også at kigge op! Der er rigt udsmykkede lofter overalt på Frederiksborg!

Museets historie
Fællesskabsfølelse. National identitet. Et monument over Danmarks historie. Museet på Frederiksborg blev grundlagt for at “vække folkets historiske sans”. Carlsbergs grundlægger J.C. Jacobsen ønskede, at Frederiksborg skulle være en mindeborg, hvor historien kunne bruges til at ruste danskerne til fremtiden.




