Museets historie
Brygger J.C. Jacobsen stiftede Frederiksborg og gjorde museet til en del af Carlsbergfondet.
Den korte version...
Fra kongelig residens til museum
Straks efter branden mobiliserede borgere i hele Danmark støtte til slottets genopbygning via forskellige indsamlinger. En særlig rolle spillede Carlsbergs grundlægger, Brygger J.C. Jacobsen, med idéer og generøse donationer. I løbet af genopbygningsfasen dalede kongefamiliens interesse for Frederiksborg som bolig. Dermed øjnede den filantropiske brygger Jacobsen muligheden for at åbne et nationahistorisk museum med en videreførelse af det nationale portrætgalleri på Frederiksborg Slot. I 1877 fik han tilladelse til at stifte museet, på den betingelse, at det aldrig måtte ligge staten til last. Museet på Frederiksborg blev i 1880 en del af Carlsbergfondet, der ejer museet og hvert år yder et markant bidrag til museets drift. Museet åbnede i 1882.
Sådan formulerede Carlsbergs og museets grundlægger, J.C. Jacobsen, formålet med at skabe et nationalhistorisk museum på Frederiksborg. Efter et hårdt 1800-tal med en statsbankerot og tabte landområder og nederlag i krig skulle danskernes nationale identitet og styrkes gennem en forståelse og dyrkelse af en fælles fortid.
Bryggeren ønskede at bruge viden om fortiden til at ruste borgerne til fremtiden. Hans visioner for Frederiksborg er stadig aktuelle næsten 150 år efter, og i disse år opdaterer organisationen bag museet blandt andet visionen og præsentationen af museets samling. Læs mere om dette under Organisation.
Den lange version
Inspireret af Gripsholm og Versailles
Allerede i de tidlige 1860’ere drømte J.C. Jacobsen om at indrette et nationalhistorisk museum på Frederiksborg Slot.
Som Gripsholm og Versailles havde Frederiksborg en forhistorie som kongelig pragtresidens. Både Frederiksborg, Gripsholm og Versailles havde gennem århundreder været scene for skelsættende begivenheder. Men de to udenlandske pragtslotte var i 1800-tallet blevet indrettet som nationalhistoriske museer.
...
Endnu før han havde fået tilladelse til at stifte et museum, gik Jacobsen forrest i alt, hvad angik genopførelsen af Frederiksborg. Spisesalen ”Rosen”. Riddersalen. Kongens Bedekammer. I samråd med hovedarkitekten Ferdinand Mehldahl bidrog Bryggeren med utrolige summer. Ønsket om et nationalhistorisk museum levede og vækkedes da Frederik 7. gik bort, og Christian 9.s interesse for at bebo det store renæssanceslot syntes ikke eksisterende. Samtidig spillede en anden væsentlig faktor for, at Jacobsen kunne stifte et nationalhistorisk museum en væsentlig rolle: Hans økonomiske råderum:
En nationalhistorisk samling af malerier, møbler og genstande
Museet indrettes
I begyndelsen af 1800-tallet havde Frederik 6. opstartet den kongelige portrætsamling på Frederiksborg Slot. Samlingen var delvist intakt efter branden og sammenhængen mellem slottet, portrætsamlingen var vedvarende nærring til Bryggerens drøm om et museum. I årevis arbejde han målrettet på at genskabe Christian 4.s interiører. Men hvad der endnu manglede var en nationalhistorisk samling af malerier, møbler og andre kunstgenstande
Et nationalt perspektiv
En nationalromantisk idé
Museet i Versailles havde været med til at give den franske historie et nationalt perspektiv, der skulle få folket samlet i nutiden og forbinde det med fortidens bedrifter, så det i fællesskab kunne skabe sin egen glorværdige fremtid. Den nationalromantiske idé var bundfældet i bryggerens bevidsthed, og den lyste ud af alle hans drømme om, hvad Frederiksborg kunne blive til. Til den historiske vækkelse af folket skulle fabulerende og billeddannende historiemalerier udføres til Frederiksborg. En totalfremstilling af Danmarks historie var målet. Bryggeren bestilte de monumentale historiemalerier, der kan opleves på museet i dag, og som er et enestående monument over 1800-tallets brug af historien til at opbygge fællesskabsfølelse i den nye danske nationalstat. Desværre satte hans død en stopper for produktionen af de store historiemalerier.