Gå til indhold
Fast udstilling

1900 - i dag

Skagensmalere, ekspressionister, avantgarde og samtidskunst anno 1900 til det 21. århundrede og museets nyeste portrætter.

Verdenskrige, velfærdsstat og kvindekamp. En rejse fra det moderne gennembruds nye tanker til nutidens store spørgsmål. Kunsten afspejler samfundets strømninger gennem det 20. og 21. århundrede.

Med det moderne gennembrud vendte kunstnerne blikket mod virkeligheden og samtidens mennesker. I begyndelsen af 1900-tallet udfordrede nye strømninger som symbolisme, ekspressionisme og avantgardens eksperimenter det klassiske maleri. Farverne blev friere, formerne forandrede sig, og kunsten fik nye udtryk. Siden fulgte modernismens eksperimenter med abstraktion og nye materialer. I dag udfordrer samtidskunsten fortsat vores forestillinger om, hvad kunst kan være.

Dem møder du i

portrætgalleriet 1900 - til i dag:

Herman Bang. Georg Brandes. P.S. Krøyer i et selvportræt. Lily Elbe, Karen Blixen, Liva Weel, Niels Bohr, Andreas Mogensen, Pia Kjærsgaard og Anders Fogh. Viktor Axelsen og Sofie Linde. Mennesker, der skrev sig ind i historien om Danmark i det 20. og 21. århundrede.

Du finder den faste udstilling fra 1900 - i dag på 3. sal
Morten Meldal, Nobelprisvinder i 2022, malet af John Kørner 2025.
3. sal

Bustegalleriet

Galleri med udsigt

I sal 76 midt i den faste udstilling fra 1900 til i dag finder du et galleri af buster. En anden portrætgenre i samlingen. Du finder bl.a. Frederiksborgs nyeste buste, nemlig af videnskabskvinde Inge Lehmann. Og du får her en af mest imponerende udsigter ud over Barokhaven og haveanlægget

Kronprinsesse Mary fotograferet af Marco Grob
Kronprins Frederik fotograferet af Marco Grob
Den spanske kunstner Jesús Herrera Martínez malede daværende Kronprinsesse Mary i forbindelse med hendes 50-års fødselsdag i 2022.
Kunstner og musiker Kasper Eistrup malede daværende Kronprins Frederik i 2018.
At tænke sig. Fire store Skagensmalere (Tuxen, Krøyer, Drachmann og Marstrand) i ét og samme portræt. Malet af en femte, Michael Ancher i 1906.
Krøyer med et selvportræt.
Den danske pige. Det er titlen på filmen om danske Lily Elbe, der blev den første person i verden til at få foretaget en kønsskifteoperation. Elbe er portrætteret af sin partner Gerda Wegener i portrættet 'Udsigt over bjerge'.
Surrealistisk. Wilhelm Freddies selvportræt fra 1960.

Historiemalerier 1900 - i dag

Historiemaleriet går af mode i det 20. århundrede, og Frederiksborgs fra perioden er koncentreret omkring 2. verdenskrig. Fra det 21. århundrede kan du se en række monumentale bataljemalerier.

I modsætning til 1800-tallets nationalromantikske fremstilling af historien er Peter Carlsens historiemaleri 'Danmark 2009' en fremstilling af Danmark i moralsk forfald. Det er grådigheden, forbrugeren med ølvom og indkøbspose, der svinger Dannebrog og fører an gennem chipsposer, pizzabakker, cigaretskod og ølflasker.
Mere Krøyer på Frederiksborg: P.S. Krøyers maleri 'Industriens Mænd' blev malet i 1903-1904 og forestiller 53 fremtrædende danske industrifolk og ingeniører samlet på Østre Elektricitetsværk i København.

På patrulje

En række bataljemalerier skildrer Danmarks indsats i krig i nyere tid. ’Et kort ophold. Danske FN-tropper i Bosnien’ er titlen på Thomas Kluges foruroligende bataljemaleri fra De fire soldater er faktisk én og samme person! Med slående modsætning mellem det uskyldige ansigt og de kolde, isblå øjne. Du finder bataljemalerierne på 3. sal.

Blue Shield af Peter Martensen (2014) fremstiller Danmarks indsats mod pirateri ved Afrikas Horn
'Transition' malet af Mathilde Fenger fremstiller Danmarks indsats i Afghanistan.

Periodens

design og kunstgenstande

Fire såkaldte Covidkrukker (glaseret jordtøj) af Niels Pugholm formidler den Danmarks- og verdenshistorie, der ligger tættest på os.

Vores nyeste historiemalerier er scener fra coronakrisen malet på krukker.

Oplev også