Særudstillinger

Oplev i samlingen: Ikonisk – Ind i historien

Name: Oplev i samlingen: Ikonisk – Ind i historien
Start: 2025-10-10T08:00:00+02:00
End: 2027-10-10T17:00:00+02:00

Fra 10. oktober

Syv værker. Syv vinduer ind i Danmarks historie

10. oktober åbner IKONISK– Ind i historien på Frederiksborg: et nyt greb på vores enorme samling, hvor syv udvalgte værker fungerer som vinduer ind til århundreder, mennesker og strømninger, der har formet Danmark. Værkerne er ikoniske, fordi de er repræsentative for en epoke i Danmarks historie.

IKONISK er bygget op efter gateway objects-princippet fra British Museum: én genstand i rummet fremhæves med en særlig formidlingsvinkel som indgang til alt det, der omgiver den. Du møder værkerne gennem tekst, lyd og interaktion.

Hør podcasts om værkerne i IKONISK:

HIMMELGLOBEN – med astrofysiker Anja Cetti Andersen, urmagermester Rune Bakkendorff og filosof Joachim Wiewiura

DANMARK 2009 – maleren Peter Carlsen om at male billeder og ikke virkelighed

DE SAMMENSVORNE – om Ingemanns historiske romaner, med forskningschef Lone Kølle Martinsen

DE SAMMENSVORNE – om historiemaleriet, med ph.d.-stipendiat Hans Fabricius-Rahbek

BIRGITTE GØYE – om en af 1500-tallets mest magtfulde kvinder, med historikeren Grethe Jacobsen

DEN GRUNDLOVGIVENDE RIGSFORSAMLING – om demokrati uden kvinder, med historikeren Dorthe Chakravarty

DEN GRUNDLOVGIVENDE RIGSFORSAMLING – om Grundtvig og Grundloven, med historikeren Jens Lei Wendel-Hansen

1800-tallet: Store begivenheder formes på lærredet

På et af Frederiksborgs mest kendte historiemalerier rider de sammensvorne fra mordet på Erik Klipping ved Finderup Lade. I IKONISK bliver maleriet et vindue ind til 1800-tallets historiemaleri – en glødende nationalromantisk periode, hvor store begivenheder blev formet på lærredet. Fra Frederiksborgs historiemalerier udgår visualiseringer af Danmarks historie. Herfra danner vi billeder af mordet på Erik Klipping, kroningen af Christian 4. og Arvehyldningen foran Børsen i København.

Yderligere to historiemalerier er udvalgt til IKONISK: Den Grundlovgivende Rigsforsamling (1860–64) og Danmark 2009. Hvor førstnævnte viser overgangen fra enevælde til demokrati, peger Carlsen skarpt på et land i moralsk forfald. I IKONISK fortæller Peter Carlsen selv om maleriet, mens retoriker Nadja Pass har skabt en samtalebaseret formidling om grundlov og demokrati til Den Grundlovgivende Rigsforsamling.

Birgitte Gøye og kniplingsklædt Christian 4.

Birgitte Gøye – ja, hende der ifølge børnerimet fik blæk i sit øje – skuer fra 1500-talssamlingen i Kongefløjen. Portrættet er ikonisk, fordi det repræsenterer en særlig portrætstil og fordi Gøye, som en af tidens mest indflydelsesrige kvinder, åbner for historier om køn, rigdom, religion og magt.

Iført snehvide kniplinger og sort silke – noget af det dyreste, man kunne have på i 1615 – viser Pieter Isaacsz’ portræt af Christian 4., med perle i øret, en epoke præget af søfart, handel og kongelig iscenesættelse. I Ikonisk bliver portrættet et vindue ind til kongens mange facetter: han tømte statskassen, hans mor finansierede mange af hans byggerier, og der blev i hans regeringstid brændt flere hekse end i nogen anden periode i Danmarkshistorien.

Astrofysik og universet

En af Frederiksborgs mest imponerende genstande, Den Gottorpske Himmelglobus, er op til lanceringen af Ikonisk blevet restaureret, så den underfundige mekanik fungerer, og planetguderne i globens store indre igen vandrer rundt om solen – et levende billede af det heliocentriske verdenssyn, der vandt frem i 15-1600-tallet. Urmagermester Rune Bakkendorff fortæller i Ikonisk om mekanikken, astrofysiker Anja Cetti Andersen om universet, og filosof Joachim Wiewiura stiller de store spørgsmål: Hvad er rummet? Og hvad er menneskets plads i det? Komponist Rasmus Zwicki skaber lydlandskabet – alt sammen i himmelglobens eget tårnværelse.

Selveste Lykkens tempel

En mystisk arkitektur og en masse sære figurer. Lykkens tempel er en kaminskjuler – en helt særlig en af slagsen, der nu får lov til at komme frem i lyset. Skæbner myldrer ud. Hvem er de, hvor har de været og hvor er de på vej hen? Abildgaards maleri er en samfundskritisk satire. Han viser et udpluk af skæbner og dagsordener, der prægede dansk hof- og samfundsliv i 1700-tallet – endnu et vindue, hvorfra vi ser ind i det stormende 1700-tal.

Billedet er et udsnit.