Udstillingen udfolder gobelinerne som både storladne historiemotiver, kvindesag og nytænkende kunsthåndværk. Bag vævene stod kvinder, der ikke blot vævede, men planlagde, organiserede og udfordrede tidens normer – ofte i tæt dialog med samtidens kunstnere. Med mælkebøtter i krigsscener og moderne mønstre i motiverne satte de aftryk i både tekstilet og tiden. Her får publikum indblik i en æra, hvor trådene mellem historie og fornyelse og mellem hånd og ånd væves tæt sammen.
Oplev gobelinerne og andre af tidens radikale tekstilværker side om side med skitser, farveprøver, malerier og fotografier. Udstillingen vises i Riddersalen og to tilstødende sale på Frederiksborg.
I forbindelse med udstillingsåbningen udgiver Frederiksborg en større publikation med den omfattende forskning bag udstillingen. Bag publikationen står forskningschef Lone Kølle Martinsen, seniorforsker Tina Langholm Larsen, udstillingskurator Lene Bøgh Rønberg, redaktør Tore Leifer, ph.d.-studerende Hans Fabricius-Rahbek, samlingsassistent Emma Gyldenlev Flø Pedersen, alle fra Frederiksborg, samt projektforsker Tom Hermansen. Bogen udkommer på Århus Universitetsforlag.
BEMÆRK: Der er trapper til Riddersalen, og derfor er denne del af udstillingen desværre ikke tilgængelig for kørestolsbrugere.
Kurator: Lene Bøgh Rønberg
Idé og koncept: Mette Houlberg Rung, Lene Bøgh Rønberg
Scenografi og grafik Pernille Jensen og Nanna Liv Arnfred
Research: Tina Langholm Larsen, Lene Bøgh Rønberg, Lone Kølle Martinsen, Tore Leifer, Hans Fabricius-Rahbek, Emma Gyldenlev Flø Pedersen, Tom Hermansen
Udstillingsassistenter: Emma Gyldenlev Flø Pedersen, Hannibal Frydendal Hansen
Udstillingen og publikation er blevet til med støtte fra: Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet, Beckett-Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, Mobilier National, Egetæpper, Dansk Wilton. Udstillingsåbningen: Carlsberg Danmark.