Agnes og Harald Slott-Møller vendte omkring år 1900 blikket mod middelalderen. Gennem folkeviser, middelaldermotiver, bibelske motiver og nationalfortællinger forsøgte de at forstå og forandre den tid, de selv levede i. I perioder var de så politisk aktive, at de ikke havde tid til at male, og i andre malede de så meget, at vi står med monumentale værker fyldt med personer fra folkeviser og historiske legender.  

I udstillingen møder vi Agnethe og Havmanden, Margrete 1., Dronning Dagmar, Tidemand og Blidelil og andre folkevisefigurer og fortællinger. Men Agnes og Harald Slott-Møller fylder i den grad også selv i deres kunst. De var to ildsjæle, der i deres samtid blev beskrevet som ”et glubsk fællesvæsen”.

Historien om deres liv og kunstneriske virke giver indblik i to kunstnere, der arbejdede med og imod den danske kunstscene fra omkring 1880 til deres død i 1937. De havde en fælles ideologi: At styrke en national identitet gennem en fortryllende kunst, der drager sin inspiration fra middelalderen. I udstillingen kaster vi et både nysgerrigt og kritisk blik på parrets engagement i national identitet og deres forståelse af danmarkshistorien.