Kom til forelæsningsrække i anledning af særudstillingen 'Gobelin – I tråd med tiden'
Nu kan du deltage i en forelæsningsrække om Frederiksborgs gobeliner og deres særlige betydning i dansk kunst- og kulturhistorie. Gennem tre tirsdage udfoldes fortællingen om genskabelsen af Christian d. 4.s monumentale tapeter, som efter slotsbranden i 1859 blev omdrejningspunkt for en ny blomstringstid i dansk vævekunst.
Forelæsningsrækken sætter fokus på både national identitet, kunsthåndværk og de entreprenante kvinder, der drev vævestuerne som moderne virksomheder. Rækken er et samarbejde mellem Folkeuniversitetet og Frederiksborg.
Der er 25% rabat til årskortholdere – brug koden FUKBH1RK.
