PORTRÆT #159 Valdemar den dyrebare - i maleri og virkelighed

“Valdemar, det dyrebare nye Skud af Kongestammens sunde Gren” – sådan kalder Agnes Slott-Møller ham. Den mørkhårede dreng helt til venstre i maleriet.
”Borgerkrigens barn” bliver han kaldt af middelalderhistorikeren Lars Kjær.
Valdemar den Store, Knud Lavards Søn, konge af Danmark 1157-82.

Middelalderen og folkeviserne var store, uudtømmelige kar af inspiration for malerne Agnes og Harald Slott-Møller. Ved at kaste blikket langt tilbage i tiden skabte de billeder af et større, ædlere og mere heroisk Danmark. Billeder, der kunne inspirere og opdrage. En national kunst, der stødte deres venner og kolleger væk – og som stadig kan vække stærke følelser i dag.

Med afsæt i Agnes Slott-Møllers maleri Fjenneslev handler denne uges episode om Valdemar den Store – en faderløs dreng, der vokser op i borgerkrigens skygge og bliver Danmarks store, stærke og brutale konge.
Middelalderhistorikeren LARS KJÆR, lektor ved Northeastern University i London, har skrevet biografien Valdemar den Store – Borgerkrigens barn.

På Agnes Slott-Møllers maleri ser vi Inge Eriksdatter, en af 1100-tallets vigtigste kvinder. Hun er til messe i Fjenneslev Kirke, som hun og hendes mand selv har opført. Det er på Midtsjælland, midt mellem Sorø og Ringsted.
Fru Inge står rank og monumental i midten. Ved siden af knæler hendes mand, Asser Rig, overhoved i den mægtige Hvideslægt. Og sammen med dem står deres tre sønner. De to biologiske børn – og deres plejebarn.
Den ældste, Esbern Snare, bygger borgen og den femtårnede kirke i Kalundborg. Hans lillebror Absalon bliver ærkebiskop og bestiller domkirkepræsten Saxo Grammaticus til at skrive den store Danmarkskrønike. Et værk, som helt frem til i dag har været med til at forme opfattelsen af dansk historie og identitet.
Og til venstre for Absalon står deres fosterbror Valdemar. Født i Kyiv er han først kommet til Danmark som seksårig. Hans far blev myrdet en uge, før han selv blev født. I Fjenneslev har han fundet en kærlig plejefamilie og to plejebrødre, som sammen med ham kommer til at dominere sidste halvdel af 1100-tallet i Danmark.
Med fru Inge og de tre sønner skildrer Agnes Slott-Møller det, hun ser som den danske nations fødsel: Hvideslægten og Valdemarerne.

“Bag [Absalon] med Haanden paa hans Skulder Valdemar, det dyrebare nye Skud af Kongestammens sunde Gren, Knud Lavards Søn; ved sit mørke Haar lidt fremmedartet indenfor den blonde, sjællandske Skjalm-Hvide-Slægt, der gav den faderløse Dreng Værn og Ly mod Fjenders Efterstræbelser; han er klædt i rødt som Absalon i hvidt.”

Agnes Slott-Møllers maleri Fjenneslev tilhører Sorø Akademi og kan indtil 21. februar ses i udstillingen MODERNE MIDDELALDER på Frederiksborg.