Indlæser Begivenheder
Særarrangement

Artist Talk: Cathrine Raben Davidsen – kunstneren bag Kongeportrættet

18/10 2026 kl. 13:00 - 14:00
Køb billet
Særarrangement 7 / 10

Billedkunstneren Cathrine Raben Davidsen kommer til Frederiksborg og taler med museets redaktør Tore Leifer om, hvordan portrættet af H.M. Kong Frederik blev til. Om at male et menneske, man skal møde, og en institution, man ikke kan se. Om hvad der sker med et ansigt, når det skal holde i århundreder. Og om at træde ind i portrættets genre med et formsprog, der ellers bevæger sig andre steder hen.

Cathrine Raben Davidsen (f. 1972) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og har gennem tre årtier arbejdet med maleri, tegning, grafik, keramik og tekstil. Hendes værker kredser om erindring, forgængelighed og forbindelsen mellem mennesker og den verden, vi er en del af —  ikke mindst naturen og den store sammenhæng – ofte i figurer, der træder frem og trækker sig tilbage i samme bevægelse. Hun har skabt scenografi og kostumer til Den Kongelige Ballet, modtog Beckett-prisen i 2022 og blev Ridder af Dannebrog i 2015. Hun er repræsenteret på bl.a. Statens Museum for Kunst, Trapholt og Kunsten i Aalborg og driver CRD Studio i København.

Ved siden af, i Englesalen, viser vi fotografier, tegninger og skitser fra arbejdet med værket. Samt en lille film med Cathrine Raben Davidsen. Kom gerne forbi dem inden talken.

Arrangementet foregår i Riddersalen – med kongeportrættet i fuldt skue.

Spørgsmål og svar

Hvad koster det at deltage?
Almindelig billettakst + arrangementsgebyr på 75 kr.

Jeg har årskort – skal jeg bestille billet? 
Ja, det skal du. Men du skal bestille billet. Til dette arrangement, er der et arrangementsgebyr på 75 kr.

Jeg har årskort – kan jeg tage en ledsager med?
Ja, men husk at bestille en ekstra årskortbillet til din ledsager. Der er denne gang et arrangementsgebyr på 75 kr.

Hvordan ved jeg, at jeg har købt den rigtige billet? 
Arrangementets navn fremgår på billetten.

Arrangementet fremgår ikke på billetten?
Så har du købt en almindelig dagsbillet til almindelig billettakst. Henvend dig til info@frederiksborg.dk