Indlæser Begivenheder
Omvisning

Udforsk: Videnskabsportrætter

2. marts kl. 11.00 og kl. 15.30
Køb billet til omvisningen inkl. entré
Omvisning 2 / 4

Tag med på en omvisning i videnskabsportrætter i Frederiksborgs enestående samling.

Her møder du nogle af de skikkelser, der har formet vores forståelse af verden – fra Tycho Brahe og Ole Rømer over H.C. Ørsted og Niels Bohr til ingeniøren og astronauten Andreas Mogensen.

Oplev også det nyeste portræt i samlingen, nemlig John Kørners fortolkning af kemikeren og nobelpristageren Morten Meldal. Blandt museets nyere erhvervelser finder man også en buste af seismologen Inge Lehmann, der påviste, at Jorden har en fast, indre kerne.

I denne Udforsk dykker Frederiksborgs redaktør Tore Leifer ned i dansk videnskabshistorie og fortæller om de mennesker, der utrætteligt har søgt ny viden og nye erkendelser.

Slut af med middag på Rabarbergaarden Slottet

Nyd en lækker økologisk middag på Rabarbergaarden Slottet, der afholder Folkekøkken hver mandag. Læs mere og book bord fra kl. 17.30.