Indlæser Begivenheder
Særarrangement

Skattejagt for voksne – med Tore Leifer og Nadja Pass

01/02 2026 kl. 13:00 - 16:30
Køb billet
Særarrangement 3 / 4

Deltag i en guidet skattejagt for voksne på Frederiksborg, hvor du i små hold med nye mennesker går på opdagelse i det nye IKONISK-spor.

Med korte oplæg, kuverter med instrukser og samtalestartere bevæger I jer rundt i slottet og stopper ved udvalgte værker for at tale sammen. Undervejs kan I møde arrangementets særlige gæst, Tore Leifer. Som levende post på Skattejagt for voksne, gemmer han sig et sted i samlingen – klar til at øse af sit enorme vid.

Vigtig information inden tilmelding:

  • Skattejagt for voksne kræver en høj grad af deltagelse fra din side. Selvom arrangementet også byder på et par inspirationsoplæg undervejs, er arrangementets omdrejningspunkt samtalerne mellem deltagerne.
  • Frederiksborg er et gammelt slot, og ruten kræver, at man undervejs skal op og ned ad tårntrapperne. Vi afsætter god tid til at nå frem mellem de forskellige poster, men vi kommer ikke udenom, at arrangementet vil være en udfordring at deltage i, hvis man er gangbesværet.
  • Konceptet er ikke børnevenligt, men unge fra 15 år og op kan sagtens deltage.
  • Tilmeld dig gerne alene. Vi sammensætter alligevel så vidt muligt holdene, så deltagerne ikke på forhånd kender hinanden. Så du kommer alligevel ikke til at følges med dem, du kender.

OBS: Der er særpris for årskortholdere til Frederiksborg.