
Iskold jul H.C.Andersen og Snedronningen i Audienssalen
Snedronningen - H.C. Andersens vintereventyr. I samarbejde med Det Kongelige Teater.
- Hvor
I Frederiksborgs overdådige Audienssal har scenograf Benjamin la Cour skabt en installation inspireret af Det Kongelige Teaters anmelderroste og moderne opsætning af Snedronningen i Ulvedalene og på Moesgaard. Snedronningen er H.C. Andersens eventyr om, hvordan det onde kan få fodfæste – men også et eventyr om håb, trofasthed og kærlighedens evne til at bringe lys og varme tilbage.




Midt i Audienssalen troner et monumentalt øje. Lys, spejlinger og vinterlige stemninger omslutter rummet og inviterer dig ind i fortællingens univers. Følg i Gerdas fodspor gennem en iskold oplevelse, hvor Audienssalen bliver til Snedronningens rige, og H.C. Andersens klassiker vækkes til live.
Ud over installationen kan du i Valdemarsalen opleve de originale kostumer fra forestillingen, fordybe dig i fortællingen gennem tekst og billeder, møde museets portrætter af H.C. Andersen og se historiske genstande med relation til Danmarks store eventyrdigter.



Eventyret
Snedronningen
Snedronningen er en fortælling om længsel og fællesskab, om kulde og varme – og om lyset, der finder vej gennem mørket.
Da Kay rammes af en splint fra et troldspejl, sætter den sig i hans øje og hjerte. Verden forvrænges, og alt smukt og godt mister sin betydning. Tilbage står Gerda, som utrætteligt begiver sig ud for at finde sin ven.
Det er en fortælling om at miste sig selv og finde hjem igen – og om kærlighedens evne til at smelte selv det hårdeste hjerte.
Arrangementer til Iskold jul
Oplev også

Fast udstilling1500-1660
- Fast udstilling
Ordenskammeret
Fast udstilling1900 - i dag
Fast udstilling1800-1900
