Indlæser Begivenheder
Frederiksborg Slot. Foto: 24Copenhagen
Særarrangement

Copenhagen Sprint – World Tour-cykelløb

13/06 2026 - 14/06 2026
Særarrangement 4 / 7

CPH Sprint kommer forbi Frederiksborg

En spektakulær rute fører verdens bedste kvindelige og mandlige cykelryttere gennem Hillerød. Cykelløbet CHP Sprint, der er en del af cykelsportens World Tour, finder sted i weekenden d. 13. og 14. juni. Lørdag er det kvinderne, og, søndag er det mændene, der cykler.

Det sker i Hillerød

Frederiksborg er åbent kl. 10.00-17.00. Bemærk, at der er ændringer i adgangsforhold for besøgende, der kommer med bus, bil og tog. Der er spærret for trafik i Hillerød Centrum (inkl. adgang til parkering ved Frederiksborg Slot) i følgende tidsrum: Lørdag 13.30 – 15.30 og søndag 11.15 – 12.20 & 12.55 – 13.15.

Frederiksborg Slot. Foto: 24Copenhagen

Særligt for:

Bil og bus: Har du parkeret ved Annaborg/Møntportvejen (tættest på Frederiksborg) og Tromlepladsen/Rendelæggerbakken samt Batzkes Bakke Frederiksborg, er der ikke mulighed for at forlade parkeringsområderne, før afspærringerne ophæves.

Tog: Vi anbefaler, at du tager toget til Hillerød denne weekend.

 

Om ruten

Cykelløbet betyder, at en række veje i og omkring Hillerød centrum vil være spærret for trafik i forskellige tidsrum i løbet af weekenden. På andre veje på cykelruten, vil bilisterne blive holdt tilbage, når feltet kører forbi. Startskuddet til løbet lyder i Roskilde, hvorefter rytterne bevæger sig nordpå til Frederikssund. Herfra går turen gennem Hillerød og ender i København. Læs mere om ruten her.