Indlæser Begivenheder
Sæsonaktivitet

Kreativ Blå Jul for børn

05/11 2025 - 04/01 2026

Kreativ jul - tegn din egen juleplatte!

I anledning af den storslåede installation BLÅ JUL inviterer vi børnefamilier til en hyggelig og kreativ workshop, hvor I kan designe jeres helt egen juleplatte – inspireret af Royal Copenhagens ikoniske blå dekorationer.

Dæk bordet – tegn din egen juleplatte

Alle dage mellem 5. november-4. januar. kl. 10-17.

Dekorer din tallerken, så vi får dækket et flot, blåt og festligt bord.
Brug skabelonerne eller tegn lige hvad du drømmer om!

Husk at sætte tallerken, blyanter og skabeloner tilbage på plads når du er færdig.

Design din egen juleplatte

Kom til familieworkshop i workshopområdet i Rosen følgende weekender kl. 11-15:

  • Lørdag 6. og søndag d. 7. december
  • Lørdag d. 20. og søndag d. 21. december
  • Lørdag d. 28. og søndag d. 29. december

Med blå porcelænstuscher og blanke tallerkener som lærred kan børn og voksne sammen slippe fantasien løs og skabe deres helt personlige (jule)motiv. Måske bliver det et juletræ med stjerner, et snedækket landskab – eller et moderne twist på de klassiske Royal Copenhagen-elementer.

I Riddersalen kan I opleve den imponerende installation BLÅ JUL. Her iscenesættes Royal Copenhagens juleplatter i en sanselig og dramatisk opsætning skabt af scenograf Julian Toldam Juhlin.

BLÅ JUL markerer 250-året for Den Kongelige Porcelainsfabrik og samler alle juleplatter udgivet siden den første i 1908. Her kan I også se årets særlige jubilæumsplatte med motiv fra Frederiksborg Slot og en hyldest til Enkedronning Juliane Marie.

Læs mere om installationen her.

Kig forbi – og vær med til at fejre blå jul med jeres helt egen streg!