Da grevinde Danner i 1850 blev viet til Frederik 7. til venstre hånd i Frederiksborgs Slotskirke, blev hun hånet, udskammet og nægtet sin plads ved hoffet. 1. maj 2025 åbnede vi på Frederiksborg den første store udstilling om Grevinde Danner – en kvinde, der udfordrede sin samtid og satte sig markante spor i eftertiden. Danners historie er vævet tæt sammen med udviklingen af det moderne Danmark.

Men hvordan blev en balletdanserinde fra samfundets bund til Frederik 7.s hustru og senere et billede på både social bevidsthed og kvinders rettigheder? Gennem et væld af grevindes personlige genstande, kunstværker og arkivmaterialer udfoldede Danner af Danmark blikket på Danner – før og efter hendes død. Udstillingen viste, hvordan hun er blevet brugt og tolket gennem de seneste 175 år: som skandale, som helgen, som figur for både arbejderbevægelsen, kvindefrigørelsen og kulturradikalismen. Danners liv og eftermæle siger noget helt grundlæggende om det Danmark, vi kender i dag. Hun rummer både det politiske, det sociale og det menneskelige, og det gør hende til en nøglefigur i fortællingen om det moderne samfund. Udstillingen handlede om hvem Danner var, men også om, hvad hun er blevet brugt til i eftertiden.

Særlige genstande fra Grevinde Danners liv og efterliv

I udstillingen kunne publikum opleve både kendte og hidtil usete værker og vidnesbyrd – og se, hvordan fortællingen om Danner er filtret ind i historien om det Danmark, vi kender i dag. Blandt mange genstande i udstillingen indgik fx fire markante Jais Nielsen-værker, der var samlet for første gang, et notat fra Grevinde Danner til eftertiden og et maleri, der dukkede op i forbindelse med en efterlysning i efteråret 2024. Udstillingen indbød også til at lære grevinde Danner at kende gennem hendes egne genstande, takket være et tæt samarbejde med Kong Frederik den Syvendes Stiftelse, Jægerspris Slot. Louise Rasmussens fødselsattest fra 1815, et billede af hendes hemmelige søn, og hendes omfattende samling af smædeskrifter, der dokumenterer samtidens diskussion om grevinde Danners ægteskab med Frederik 7.

Grevinde Danners efterliv tager mange overraskende former. Publikum kunne møde hende i forbindelse med en fagforeningsfane (1890’erne), effekter fra Danner-husets tidlige dage, bl.a. Danner Rock-støttepladen (1980), og i folkekomedien ”Sørensen og Rasmussen” (1940). Mange kendte personer i eftertiden har fortolket grevinde Danner og aktualiseret hende i deres arbejde: fx Danmarks første kvindelige minister Nina Bang, skuespiller Liva Weel og en flok beklædningshåndværkselever fra Ishøj. Også det seneste møde på tværs af historien, Kirsten Justesens Monument for grevinde Danner fra 2024 var med på udstillingen ved en omfattende præsentation af det kunstneriske forarbejde.

H.M. Dronning Mary medvirkede i udstillingsfilm

Hendes Majestæt Dronning Mary medvirkede i en udstillingsfilm, hvor Dronningen foldede Grevinde Danners livshistorie ud gennem en række af Grevindens personlige og historiske genstande. I filmen, der blev vist i udstillingen, fortæller Dronningen blandt andet om Grevinde Danners fødselsattest, som er det første håndgribelige tegn på Grevindens fattige ophav – og om hvordan Grevinden sidst i livet giver sin formue tilbage til den almue, hun selv var rundet af. Dronningen fortæller også om Grevindens religiøse tro og om de smædeskrifter, der dokumenterer Grevinde Danners rolle som en sammensat historisk figur, der delte vandene i sin samtid, og hvis eftermæle stadig er til diskussion den dag i dag.

Danner og Frederiksborg

Der er et helt særligt bånd mellem Danner og Frederiksborg. Hun blev gift med Frederik 7. i Frederiksborg Slotskirke. Parret boede og befandt sig på slottet, da det brændte i 1859. Udenfor Frederiksborg findes tydelige tegn på kongeparrets tilstedeværelse: På Fantasiens Ø ses ruinen af et romantisk, gotiskinspireret lysthus. På Torvet i Hillerød står en statue af Frederik 7., der også genindrettede Badstueslottet i slotsparkens landskabshave. Ligeledes i Ødammen i slotshaven ses på Louises Ø en norskinspireret hytte, som Frederik 7. lod opføre til sin hustru.

I november – umiddelbart før udstillingen lukkede, var det som en helt særlig afslutningen på udstillingen – på grund af en midlertidigt anlagt bro til Louises Ø – muligt for besøgende at træde op på Louises Ø og indenfor i den norske bjælkehytte.

Publikation

I forlængelse af udstillingsåbningen udkom en forskningsbaseret publikation Danner af Danmark. Frihed, fremtid og folkestyre på Gads Forlag d. 5. juni. Bag bogen står forskningschef på Frederiksborg Lone Kølle Martinsen, Mette Houlberg Rung samt en række af Danmarks mest fremtrædende historikere og kunsthistorikere. Læs om publikationen under Forskning.

Bagom udstillingen

Anmeldelser

Berlingske: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Politiken: ♥️♥️♥️♥️♥️
Kristeligt Dagblad: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Kulturinformation: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Kulturkupéen: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Weekendavisen: “Omhyggeligt og klogt tilrettelagt”

Biografspot og TV2 reklame

Danner af Danmark satte en ny standard for markedsføring af udstillinger på Frederiksborg. Med biografreklamer i kulturbiografer, railboards, pyloner og reklamespots på TV2 samt klassisk printannoncering, digitalmarkedsføring herunder SoMe nåede budskabet om Danner af Danmark ud til hele Danmark.

Podcast PORTRÆT

I løbet af udstillingsperioden udkom en lang række podcast med udgangspunkt i udstillingen. Her har du to.