Vilhelm Erobreren var kynisk og brutal. Hans strategi var at hærge, brænde og dræbe. Men han var også grundig og velforberedt.
Historien kunne være gået meget anderledes. Hvis ikke vinden over Den Engelske Kanal var vendt på det rigtige tidspunkt. Hvis den engelske kong Harald Godwinson havde været lige så velforberedt. Og så videre. Så ville både Europas historie og Verdenshistorien set anderledes ud.
Men nu blev det sådan, at Vilhelm “Bastarden” vandt og lod sig krone i Westminster Abbey juledag 1066, ligesom hans fjerne efterkommer Charles 3. lod sig krone samme sted i 2023.

Bayeux-tapetet blev bestilt af Vilhelms halvbror Odo og viser normannernes version af forhistorien, slaget og sejren. Det blev vævet i England i 1070’erne og er nu tilbage i England for første gang i næsten 950 år, på British Museums spektakulære udstilling.
I denne episode af PORTRÆT ser vi på Bayeux-tapetet. På det politiske og militære spil om England, der også involverede den norske konge, Harald Hårderåde, og den danske konge, Svend Estridsen. Ja, sågar også Knud den Hellige – for hvis ikke han havde set sultent på Vilhelms engelske trone, ville han ikke være blevet myrdet.
Og så ser vi selvfølgelig på Vilhelm Erobreren selv. Han er hovedpersonen i historikeren Anders Lundt Hansens medrivende biografi fra 2025 med undertitlen “Da Norden mistede England”.      

Da Frederiksborgmuseet åbnede for publikum fra 1882 og frem, var stueetagen i Prinsessefløjen helliget den danske middelalder. Lorenz Frølich malede sin berømte frise af danskernes erobring af England allerede under Svend Tveskæg og Knud den Store – og museet købte simpelthen også en fotografisk kopi af selve Bayeux-tapetet, fornemt håndkoloreret i London. To tilsvarende kopier findes på Victoria and Albert Museum i London, og så altså én her på Frederiksborg, som du kan se i uddrag, sammen med Frølichs frise, i Prinsessefløjens stueetage.

Herunder ses scener fra Bayeux-tapetet.
Første scene viser den engelske konge, Edvard Bekenderen. Alle ved, at han ikke har formået at sætte arvinger i verden. Hvem skal overtage tronen i England?
Den engelske jarl Harald Godwinson er blæst ud af kurs og går i land i Normandiet – men tager pænt hoserne af og smøger kjortlen op, så hans tøj ikke bliver vådt.
Derunder kommer hertug Vilhelm af Normandiet med sit følge til Mont Saint-Michel.
Harald Godwinson aflægger ed til Vilhelm med sine hænder på de hellige relikvieskrin. Harald lover altså tilsyneladende at støtte Vilhelms arvekrav på den engelske trone – og lover, at han ikke selv vil tage tronen.
Men – da kong Edvard dør den 5. januar 1066, lader Harald Godwinson sig krone som konge af England.
En komet viser sig på himlen i foråret 1066 – Halleys komet. Den varsler uden tvivl store omvæltninger.
Vilhelm sætter over kanalen med en flåde på 800 skibe og 20.000 mand. De går i land med mandskab og heste.
Ved Hastings bygger Vilhelm et fæstningsværk.
Vilhelms strategi er at hærge, brænde og dræbe. I næste scene sætter de normanniske tropper ild til en engelsk gård.
Kong Harald bliver dræbt i Slaget ved Hastings, 14. oktober 1066, og englænderne bliver slået på flugt. Vilhelm har sejret og taget magten i England. Vilhelm Bastarden er blevet Vilhelm Erobreren.
Der mangler sandsynligvis nogle meter af tapetet, som er gået tabt i århundredernes løb. Vi må forestille os, at det faktisk sluttede med Vilhelms kroning i Westminster Abbey, juledag 1066.