I dag, 5. juni, fejrer vi Grundlovsdag. Vi fejrer vores frie forfatning fra 1849.
Men hvor fri var den, og hvor demokratisk var den?
Det var ikke sådan, at man ville indføre republik i Danmark – og det var heller ikke sådan, at kongen mistede al sin magt. Det, man ønskede – og det, vi fik – var en slanket enevælde.
Frederiksborgs forskningschef Lone Kølle Martinsen fortæller i denne episode af PORTRÆT om vejen fra Julirevolutionen i Paris i 1830 over de rådgivende stænderforsamlinger i Danmark 1834 -48 og den grundlovgivende rigsforsamling 1848-49 – og frem til at “demokrati” faktisk bliver alment hyldet og accepteret fra 1945 og frem.
Vi kaster også et særligt blik på de 18 kvinder, der fra balkonen i baggrunden ivrigt følger debatten i rigsforsamlingen. De ved godt, at dette er et vigtigt øjeblik i Danmarkshistorien, hvor nye ideer bliver debatteret og folkestyret er på vej.

Eugène Delacroix malede 1830-31 “Friheden fører folket”, der skildrer Julirevolutionen i Paris i 1830.
Constantin Hansen malede 1860-64 “Den Grundlovgivende Rigsforsamlings første møde i Rigsdagssalen på Christiansborg Slot”. Først ses en af hans skitser fra Statens Museum for Kunst. Nederst det færdige maleri, et af Frederiksborgs allerstørste. Det hænger i stue 61 på Frederiksborg.
På skitsen debatteres og diskuteres der levende og frit. På det færdige maleri ser alle mere stive og opstillede ud.