Salgsmedarbejder til Museumsbutik & Velkomst

Sommerjob/tidsbegrænset stilling april - september 2026 med mulighed for forlængelse

Vi søger en deltidsmedarbejder 2-4 dage om ugen (med mulighed for fuld tid i sommerperioden), som har lyst til at arbejde med aktivt salg i en museumsbutik, hvor kvalitet, æstetik og fortælling hænger sammen.

Hos os er du med til at skabe den samlede oplevelse for gæsten – både gennem værtskab og aktivt salg. Vi søger en medarbejder, der har lyst til at tage ansvar og bidrage til udviklingen af Museumsbutik & Velkomst.

Du er den rette, hvis du:

  • motiveres af aktivt salg og arbejder bevidst med anbefalinger og mersalg
  • tager naturligt initiativ i mødet med gæster
  • bevarer overblik og ro – også når der er travlt
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig respektere struktur og rutiner
  • er stabil og professionel
  • taler dansk og engelsk – gerne flere sprog
  • har erfaring fra retail og service

Du må gerne studere eller være uddannet inden for kunst, design, historie, kultur, æstetik eller lignende – og have lyst til at bringe din faglighed i spil i mødet med gæsterne.

Dine opgaver

  • Aktivt salg og rådgivning i butik og billetsalg
  • Arbejde med mersalg og produktanbefalinger
  • Visuel præsentation og opfyldning
  • Praktisk drift og lukkeopgaver
  • Bidrag til idéudvikling og sortiment (for den engagerede profil)

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med høje ambitioner i en organisation i fysisk og digital udvikling
  • Et stærkt team i en markant kulturinstitution
  • Ansvar i hverdagen og mulighed for indflydelse
  • Glade gæster og høje faglige forventninger

Stillingen indebærer arbejde i weekender og på helligdage kl. 9.45–17.15.

Send din ansøgning og CV til job@frederiksborg.dk – vi gennemgår ansøgninger og indkalder løbende, indtil den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af Museumsbutik og Velkomst, Julie Gufler, på tlf. 52 10 08 49.

Om os

Frederiksborg ∙ Nationalhistorisk Museum er et af Danmarks ældste museer og ligger i det storslåede Frederiksborg Slot i Hillerød. Museet har ca. 75 ansatte og besøges hvert år af mange gæster fra både ind- og udland. Vi er en del af Carlsbergfamilien, som du kan læse mere om her: www.carlsbergfondet.dk