En af Frederiksborgs største skatte er den berømte Himmelglobus fra Gottorp Slot i Slesvig. Den kom til Danmark som krigsbytte og kom til Frederiksborgmuseet, allerede før det åbnede for publikum.
Yderst ser vi stjernebillederne – som Tvillingerne, Krebsen og Løven – fikseret på universets himmelhvælv. Inderst står Solen som en ubevægelig messingkugle. Jorden og de dengang kendte planeter kredser om Solen i samme tempo som i virkeligheden. Merkur er 88 dage om at bevæge sig rundt om solen, mens Saturn bruger 29½ år på det. I virkeligheden – og på vores mekaniske Himmelglobus. Det hele er drevet af et sindrigt urværk, som lige er blevet istandsat. Derfor fungerer Himmelgloben igen!
Astronomien var i rivende udvikling i 1500- og 1600-tallet, og man stillede mange nye spørgsmål om universets opbygning. Da Himmelgloben blev fremstillet, var der videnskabelig enighed om, at Solen – ikke Jorden – var universets centrum.
Men at mennesket blot er en lillebitte del af et uendeligt univers med milliarder af solsystemer er noget, vi først nu er ved at forstå.
For hvad er egentlig menneskets plads i det endeløse univers?

I denne episode af PORTRÆT møder du astrofysikeren Anja Cetti Andersen, der fortæller om solsystemet og stjernebillederne, urmagermester Rune Bakkendorff, der fortæller om Himmelglobens avancerede mekanik, og filosoffen Joachim Wiewiura, der fortæller om menneskets plads i det uendelige rum.

Himmelgloben indgår i IKONISK, som åbner 10. oktober og varer i det næste par år. Et fokus på syv helt særlige genstande, der bringer os tæt på Danmarkshistorien.
Portrætter, der viser de vigtige historiske personer. Historiemalerier, der får os til at nærstudere nogle af historiens afgørende øjeblikke. Genstande, der ligesom Himmelgloben giver os indblik i tidligere tiders verdenssyn.
De øvrige seks værker er portrætter af Christian 4. og Birgitte Gøye, Otto Baches De sammensvorne, Constantin Hansens Den grundlovgivende Rigsforsamling, Peter Carlsens DANMARK 2009 og Nicolai Abildgaards Lykkens Tempel.