Frederiksborghesten

- Danmarks ældste nationale hesterace

Avlen i dag

Avlen i dag varetages stadig på privat basis, og avlerne er organiseret igennem Frederiksborg Hesteavlsforeningen, der tæller godt 400 medlemmer.

Der er i dag registreret omkring 2000 Frederiksborgheste, heraf avles der årligt med ca. 200 hopper og 40 hingste, og der fødes lige under 100 føl om året.

Indenfor det seneste årti har der været en stigende interesse for racen også fra udlandet, således findes der i dag Frederiksborgheste i flere skandinaviske og europæiske lande, og enkelte så langt væk som USA og Australien.